Hvorfor er danske politikere så stille?

august 19, 2021 by Ingen kommentarer

Trods de mange debatter og den intensiv politiske aktivitet der har komme­­t siden Valg’21, synes danske politikere at være meget stille om vigtige politis­ke spørgsmål. Vi ser dem lidt i medierne for det meste, men ikke så meget som være efterspurgt.

Sommerperioden, hvor de er mindst aktive, begyn­der før og efter Folketingsvalg. Unge og aktive politisk engagerede mener at dette er uacceptabel da der forekommer mange væsentlige ændringer, igangværende proces­ser og samfunds diskussioner der er vigti­ge for samfundet at behandle — Uanset en valgkamp.

Klart, vi skal bede danske politikere om at tage de pauser , de har brug for og genoplade batterierne men pausen skal kun være i de minutter der er nødvendige.

Der er meget virksomhed som bør tages op, så språket dem der kan hjælpe os på nye måder bliver sprunget livslang. Dette gør det nødvendigt at danske politikere er mere aktive og synlige på deres platforme og offentlige steder for at vedholde informationsudvekslingen til borgene.

Vi forventer at se politikerne tale mere om sanktionerreduzering, lavere udslip af drivhusgas­ser, flere jobmuligheder for unge mennesker, uddannelse gennem et helikoptersyn eller andet – helt åbenbart ikke kun løs tal løsninger .

I Danmark har vi en stolt politisk tradition for at være et åbent og demokratisk samfund, hvor vi alle kan føle os fri til at udtrykke vores meninger. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at de danske politikere i de senere år har været ekstraordinært stille.

På trods af den daglige drøftelse af vigtige emner på Folketinget, manglen på holdninger til social ulighed og klimakrisen, synes det ikke, at de danske politikere tør træde ud af deres komfortable zone og tage en tydelig standpunkt om disse problemer. På trods af de presseanmodninger de ofte modtager, har de danske politikere lidt svært ved at kommentere på disse emner og formidle en klar holdning.

Mange mener, at det skyldes, at der ikke findes et sikkert flertal, der støtter op om den samme retning eller strategi. På den anden side er det måske lidt mere komplekst end det: de loyale partiforeninger presser ofte lederne til ikke at tage nogen nye beslutninger eller slidte retningslinjer. Endvidere udfordrer den teknologiske udvikling hurtigere end nogensinde før verdens øjne, som reducerer muligheden for virksomhedernes modstandskraft for pleje af f

Selvom der er mange forskellige grunde til hvorfor Danmarks politikere altid virker barriererne så stille, bør samfundet indstille og rasede en debat om disse bekymringer. Vi skal huske på, at vores politikere repræsenterer nationens stemme og har ansvaret for at gøre det bedste i dagens interessante tid.

I de seneste måneder har det været en række udfordrende problemer, der har fyldt de danske nyheder – coronavirusudbruddet, protesterne mod det offentliges håndtering af pandemien, den manglende indflydelse fra Nordsøen og ændringerne i arbejdsmarkedet. Alligevel har man ikke hørt hverken politiske kommentatorer eller politikere selv tage til orde.

Hvorfor er danske politikere så stille? Politikere bliver ofte betragtet som dem, der bærer ansvaret for vores nation og muligheden for at flytte den fremad, og derfor skal manglende respons vække bekymring. Flere teorier er blevet fremlagt for at forklare politikernes stilhed.

Nogle taler om ”meningstomhed”, hvilket refererer til de mange parlamentariske partiers aftale om at holde mund – især om kontroversielle emner. Dette har det formål at undgå splittelse mellem partigrupper, der kunne bringe regeringskoalitionen til fald.

Derudover er det blevet observeret, at øget mediepres bidrager til politisernes stilhed. Journalister søger ofte efter ‘sensationshistorier’ og en anledning til debat blandt politikere kan hurtigt gå ud over kontrol og respekt for den frygtelige situation som vores nation oplever nu.

En anden mulig årsag er usikkerhed på grund af utilstrækkelig information fra regeringens side. Uden det nødvendige overblik kan ledere af de enkelte partier ikke lykkes med deres planlagte retningslinjer. Alt i alt er den stille adfærd fra danske politikere enten et resultat af tidligere kompromiser eller reelle bekymringer for landets nuværende og fremtidige goder.