Statsvidenskab er en af de mest almindelige akademiske discipliner i Danmark. Det er et multi-disciplinært fag, hvor forskning og uddannelse drejer sig om samfundet som et hele, baseret på retsvidenskab, politisk videnskab, økonomi, sociologi og antropologi. Det fokuserer på kompleksiteten i sociale og politiske interaktioner og deres virkninger på samfundsikkerheden og borgernes velfærd.

Statsvidenskab handler ikke blot om videnskabeligt undersøgelse, men også om at skabe et begribeligt og praktisk fundament af redskaber til ledere af offentlige institutioner, anciennitetssystemer og kollektivpolitiske processer. Med andre ord er statsvidenskab en måde at analysere samspillet mellem sociale dimensioner gennem teori, metode og empirisk viden.

Statsvidenskab er nyttigt for alle, der er interesseret i komplekse problemstillinger inden for offentlig politik, organisationer eller social samhørighed. Det har bred anvendelse for dem, der arbejder i en række sektorer såsom staten, kommunen, NGO’er og ikke-statslige organisationer. Statsvidenskab kan tillade folk at studere det politiske system, som magthaverne arbejder med og de øvrige etablerede sociale strukturer. Det har det formål, at give bedre analytiske evner til at fastslå ulemper i det moderne politiske miljø. Det gør os alle i stand til at træffe mere informerede beslutninger når vi diskuterer politiske emner.

Statsvidenskab handler om at forstå sociale, politiske og økonomiske systemer og forsøger at analysere og forklare, hvordan disse systemer fungerer. Området tager en tværfaglig tilgang til forskellige spørgsmål inden for de sociale, politsike og økonomiske områder. Det betyder, at det kombinerer teorier, ideer og teknikker fra flere fagområder som samfundsvidenskab, bedriftsøkonomi, psykologi, historie, statistik og andre relevante discipliner for at skabe et helhedsbillede af et givent problem eller en bestemt situaton.

Statsvidenskabelige undersøgelser bruges som et værdifuldt værktøj til politisk beslutningstagning. Deres anvendelser dækker en bred vifte af emner, herunder magtmekanismer mellem regeringer og/eller mellem disse og borgerne. Studerende lærer at udnytte dataanalyse for at støtte lovgivningsmæssige tiltag, fastsættelse af politisk strategi eller evaluering af politikker. Derudover er de informationer, som statsvidenskan har genereret gennem undersøgelser særdeles nyttige i relation til offentlig administration.

Statsvidenskab er central for udviklingssamarbejde; velorganiserede sociale (og økonomiske) strukturer er vigtige premisser for bæredygtig udvikling. Derfor tager statsvidenskab ofte hensyn til global udvikling og tager højde for de globale problemstillinger der findes. Statsvidenskab er et principielt fag som muliggør dens lærere og studerende at bruge kritisk tænkning på komplekse problemstillinger som er relevante i den bredest mulige kontekst.

Statsvidenskab er et akademisk felt med en fokus på at studere, analysere og forstå statslige processer og institutionelle strukturer. Statsvidenskab handler om at finde ud af, hvordan de politiske institutioner og strukturer fungerer og hvilken indflydelse de har på det omgivende samfund.

Ved at studere statsvidenskab, kan folk lære vigtige politiske begreber som lederskab, regeringsmagt, lovgivning, økonomi, efterretningstjenester m.m. De kan forstå den politiske dagsorden fra en kritisk vinkel og blive fortrolig med den internationale politik og de mange magtkampe mellem nationer og organisationer.

Statsvidenskab er ideel til dem der er interesseret i at arbejde med politik. Det giver dem mulighed for at uddanne sig som internationale relationer eksperter, konsulenter, akkrediteret lobbyist, advokat etc.. Statsvidenskabs kurser tilbyder fagområder indenfor lov og lovgiving; national og international politik; Folketinget og europæisk lov; økonomi; relationer mellem forskellige stater; militære institutionsformer m.fl.

Statsvidenskab giver studenterne mulighed for at få et dybt kendskab til landes regeringssystemer på global skala. De lærer hvordan disse systemer samarbejder med hinanden, hvordan de vigtigste samfundsinstitutioner fungerer, hvilken virkning internationale relationer har på det lokale samfund etc. Studerende har desuden mulighed for at dygtiggøre sig selv nødvendig grundlæggende viden om de dominerende tendenser i nationalpolitik og i det internationale miljø.