Demokratiske instruktioner

POLITOLOGISKE STUDIER - ÅRG. 4 NR. 1  - APRÈS NICE -MARTS 2001

Af Jonas Parello-Plesner
Dahl er vist en af de politologer, som får en klokke til at ringe hos de fleste studerende. Dahl har igennem et langt akademisk liv beskæftiget sig med demokratiteori og med det moderne demokratis forcer og med dets kvaler. Disse studier har givet Dahl anledningen - samt på konens opfordring, som han skriver i forordet – til at skrive en letlæselig bog om demokrati og dets udvikling. Om demokrati er en bog skrevet for den alment interesserede læser og er derfor ikke tynget af vældige litteraturhenvisninger eller stor brug af akademisk jargon. Det er, som Dahl selv skriver, ment som en vejledning til at diskutere de forskellige facetter af moderne demokrati. Sådanne grundbøger plejer ofte at blive en tynd omgang med overfladiske gennemgange, men dette slipper denne bog udenom. Dahls mangeårige arbejde med demokrati skinner igennem og læseren får derfor både en letlæselig (og læsevenlig) introduktion til demokratiteori, samtidig med at der er klare definitioner hele vejen fra start til slut.

Dahl begynder helt traditionelt ved begyndelsen i det antikke Grækenland og giver en meget kortvarig oversigt over demokratiets forskellige faser. Resten af bogen er opdelt i demokrati som et ideal og demokrati som konkret styreform. Dahl mener, at sammenblandingen af disse to elementer ofte forplumrer mange diskussioner om demokrati. Dahl opstiller fem kriterier, som står som ideal for ethvert demokrati. Disse er medbestemmelse, lighed i valg, opnåelse af begrundet indsigt, kontrol med dagsordenen og ingen udelukkelse af voksne. Disse kriterier kan diskuteres, ligesom andre definitioner i bogen, men det behagelige ved Dahls gennemgang er, at han uden nykker skærer igennem og sætter nogle klare definitioner op, som læseren kan forholde sig til. I små grå tekstbokse defineres forskellige nøglebegreber, og efter en definition af stat (hvor Dahl i parentes bemærket følger den gængse vægt på juridisk og magtmæssigt monopol indenfor et givent område), skriver Dahl således: "Man kunne finde meget at strides om i mit kortfattede forsøg på at definere betydningen af ordet stat. Skrifter om staten har formentligt opbrugt så meget papir, at der er gået hele skove til. Men hvad jeg her har anført, vil efter min mening tjene vort formål" (s. 36). Den klare tale fortsætter i det næste afsnit om, hvorfor demokratiet er attråværdigt som politisk system, og hvor Dahl giver ti kriterier for, hvorfor demokrati er bedre end sine autoritære alternativer. To af de mere kontroversielle pointer hos Dahl er, at demokrati tilstræbes, fordi det medfører fred og velstand. Antagelsen af en sammenhæng mellem demokrati og fred er omdiskuteret, og Dahl lægger ikke nok vægt på grænsetilfælde som den militære indblanding i kolonilande og nogle gange demokratiske regimer, som Frankrig har foretaget i Afrika og USA i Latinamerika. Dahl sammenfatter det bare til, at "en mere demokratisk verden også vil være en mere fredelig verden" (s. 49). Lad os håbe det, men de empiriske vidnesbyrd kunne godt stå lidt stærkere før Dahl endte med den entydige konklusion.

I afsnittene omkring demokratiets faktiske udvikling introducerer Dahl sit nøglebegreb polyarkisk demokrati, som er et moderne repræsentativt demokrati med almen stemmeret, hvilket derfor adskiller sig fra oldtidens direkte demokrati og fra det 19 århundredes demokratier med kraftige begrænsninger i stemmeret (for kvinder og mænd uden formue). Dahl diskuterer og demonstrerer, hvordan et forsamlingsdemokrati ikke er muligt på grund af moderne staters størrelse og ønske om effektivitet på samme måde, som det fungerede i oldtiden. Alligevel er Dahl positiv stemt overfor forskellige forsøg på nærheds- og forsamlingsdemokrati i moderne polyarkiske demokratier. Dahl har endvidere en udmærket gennemgang af forskellige valgsystemer og forfatninger. Han konkluderer i stil med Montesquieu, at der ikke er en rigtig demokratisk forfatning eller valgsystem, men at disse er og bør tilpasses forskellige landes specifikke historie og politiske kultur.

Bogens sidste del beskæftiger sig med nogle af de svagheder, som det demokratiske system står overfor. Dahl antager, at demokrati fungerer bedst sammen med markedskapitalisme. Derfor regner Dahl også med, at et autoritært styre som det kinesiske ikke i længden vil kunne dæmme op for ønsker om reformer af det politiske liv blandt andet påvirket af indførelsen af markedsøkonomiske forhold. Samtidig er Dahl klar over, at markedsøkonomi ved en ekstrem ujævn fordeling af politiske ressourcer kan ødelægge potentialet for reel politisk lighed og deltagelse i et moderne demokratisk samfund. Derfor opregner han en masse områder fra pension til uddannelse (områder som en socialdemokratisk velfærdsstat for længst dækker), der bør være under demokratisk styring så de værste af markedets skævvridende effekter modificeres.

Dahl afslutter bogen med et kapitel under overskriften "den uafsluttede rejse". Kapitlet forekommer også uafrundet, og det er klart bogens svageste del efter den solide og stringente gennemgang. Dahl opridser fire udfordringer for videreudviklingen af polyarkiske demokratier og konsolideringen af nye demokratier. For det først er det som nævnt ovenfor det økonomiske system. Den anden udfordring er internationaliseringen. Den tredje er kulturel forskelligartethed og den fjerde borgerkundskab. Dahl kommer ikke rigtigt med nogle særligt konkrete anvisninger på, hvordan disse fire udfordringer imødegås, og i dette afsnit kunne en læser (i hvert fald anmelderen) have drømt om, at afsnittet havde løftet sig fra den punktmæssige gennemgang over i nytænkning. Det gør det ikke, og vi må nøjes med løse ideer om, at den teknologiske innovation muliggør demokratisk deltagelse samt uddannelse i borgerkundskab på helt nye præmisser. Selvom Dahl svinger sig op til følgende afslutning på bogen: "Disse avancerede demokratier vil derefter være som en ledestjerne for alle, som tror på demokratiet" (s. 145), forbliver den demokratiske rejse og bogens sidste kapitel ganske "uafsluttet".

En letlæselig og læseværdig bog med akademiske noter og bibliografi bagi - og findes endda i en dansk oversættelse. En strålende gennemgang af demokrati som ideal og som praksis selvom bogen og i særdeleshed den sidste del er præget af en naiv (amerikansk) optimisme om, at demokrati automatisk sørger for goder som fred og velstand. En oplagt bog til den alment interesserede læser (som også er målgruppen) eller til den nystartede studerende som oversigt. Muligvis et bud på pensum indenfor politologisk grundkursus på grund af den solide og gode gennemgang af forskellige aspekter af demokratisk praksis og teori.